Julemarked & Julebanko i GRISK

Julemarked & Julebanko i GRISK


I GRISK skød vi julen igang med et julemarked og en omgang julebanko med Michael Jøden som vært.

I løbet af dagen var lokalerne fyldt med tøj, kunst, møbler, motorcykler, hyldeblomstvin, ting lavet af tang og meget mere.
Mange nysgerrige mennesker var kommet forbi for at mærke julestemning, købe julegaver, få æblerskiver og julepunch i baren og se kunstudstillingen: The Outlanders, med kunstværker, tegninger og prints fra udenlandske kunstnere – en fernisering placeret i vores hyggelige og intime kælder.

Hen på aftenen blev der holdt en 2-timers pause, hvor vi forvandlede julemarkedet til en bankohal.
Køen af mennesker, der var kommet for at spille med, voksede sig større og større og da klokken rundede 19, væltede det ind med bango-entusiaster, unge som gamle, der satsede på at vinde en af de MANGE fede præmier, der var på højkant.

Efter lidt tekniske problemer gik showet igang og Jøden begyndte at råbe tal op, fortælle røverhistorier, lave sjov med de over 150 deltagende – og generelt få skubbet en feststemning igang (understøttet af byens venligste og billigste bar) hvor ingen gik ned på våde varer og med hyppige fælleskål. Se stemningsbilleder fra dagen herunder; og husk at besøge os på Facebook, så I ikke går glip af de kommende events, som Grisk afholder.

Glædelig jul og godt nytår!

 

guitar devils-og-juletrae ska%cc%8al hyldevin vinder2 stayfresh udefra_ 15325272_1855153064697758_1861801723053697121_o menesker cirke 15392993_1855153028031095_6810131908546698502_o vinder1

+ There are no comments

Add yours