En aften med Jokeren

En aften med Jokeren


GRISK gentager succeen fra sidst, og lukker i denne omgang dørerne op til en endnu en foredragsaften, denne gang med Jokeren.

Jokeren har haft fingrene i alt fra malerier og bogudgivelser til TV og filmroller. Men det er som rapper at de fleste af os kender ham. Siden hans start som producer for mange af N.W.A.’s medlemmer i 90’ernes Los Angeles og det store gennembrud i 1998 på dansk med “Spændt op til lir”, har han fået Danmark til at klappe sig selv på skulderen til en perlerække af store radiohits uden nogensinde at glemme sine rødder i Københavns sidegader, baggårde og skarpe hjørner.

Med udgangspunkt i sin egen karriere fortæller Jokeren om rejsen fra gadedreng i Hillerød til gangsterrapper i Hollywood og kendis i København.
Du kan møde ham fredag d. 24 marts her i GRISK, vi har nemlig inviteret ham indenfor til en sjov og spændende aften, med historier fra Jokerens begivenhedsrige liv, fortalt af Jokeren selv.

_______________________________________________________________________

Der er tale om et interaktivt foredrag, hvor publikums spørgsmål er med til at sætte dagsordenen. Kunstneren, Jokeren, og personen, Jesper Dahl, taler både om kokain og kildevand, optur og nedtur, fadervor og forholdet til gud, lyrik og gangsterrap og om at være kendt og anerkendt.

_______________________________________________________________________

GRISK desker op med en billig bar til fredagsstemningen og en spændende foredragsaften med en af de største danske rappere.

_______________________________________________________________________

Entré: 100 kr.
Billetter kan købes i døren på selve aftenen.

Vore sidste foredrag med ‘Gangsteren Lonne’ blev udsolgt super hurtigt – så vi anbefaler at købe billetter til forsalget her:
https://greenticket.dk/enaftenmedjokeren

Eller fysisk i Grisk, Klosterport 4.

+ There are no comments

Add yours