Artist Talk: Mød Hans Krull

Onsdag d. 7 november giver vi på Galleri Grisk publikum muligheden for at møde en af Aarhus mest anerkendte kunstnere Hans Krull, der vil snakke med direktør på Galleri Grisk Mads Fredberg om livet som kunstner, inspiration og kunst som en forretning.

Som opfølgning på den nyeste udstilling med Hans Krull på Galleri Grisk, giver vi nu publikum mulighed for at komme helt tæt på den excentriske hovedperson til en Artist Talk. Hans Krull vil i sammenspil med Mads Fredberg snakke om hverdagen som kunstner, hvor inspirationen kommer fra og tage i mod spørgsmål fra publikum. Galleristen og kunstneren vil også diskutere kunst som en forretning.

IMG_2446.jpg

Artist Talk med Hans Krull foregår i Galleri Grisks lokaler i centrum af Aarhus d. 7 november kl. 19:30-22:00. Der vil være mulighed for at købe en forfriskning undervejs. Det er gratis at deltage, der er dog kun 50 billetter til rådighed - for tilmelding kontakt thilde@gallerigrisk.dk.

Find begivenheden på Facebook her.