Galleri Grisk X Spark er taget på Formland

I uge 5 er Galleri Grisk taget på Formland sammen med Spark by Thomas Pedersen, der er en anerkendt tegnestue fra Aarhus centrum. Sammen medbringer vi otte stole, der er designet i samarbejde med Thomas Pedersen og kunstnerne hos Galleri Grisk. Læs mere om vores tur herunder:

_MG_2128.JPG

Vi tror på at kunst er, hvad man gør det til. Det behøver ikke at være anerkendt, og man behøver ikke nødvendigvis have en uddannelse for at være kunstner. Kunst er et udtryk for kultur, og når du bevæger dig gennem bybilledet, vil du opleve netop det på gavle og vægge, i form af graffiti og street art. Alligevel er graffiti og street art ikke særligt anerkendt som kunstform, og det ønsker vi at skabe dialog om.

_MG_2139.JPG

Derfor har vi i samarbejde med Spark by Thomas Pedersen, givet en dansk designklassiker, Stingray stolen, en ny forklædning i form af 8 unikke kunstværker. De er lavet af 8 internationale kunstnere, der alle er anerkendt for deres talent. Alt sammen for at finde svar på, hvad rammerne for den etableret kunstverden kan omfavne, og hvornår street art har sin berettigelse på den danske designscene. Kunstnerne bag stolene er: Peter Brik, Malakkai, Rasmus Balstrøm, Akue, SWET, CMP ONE, Frederik Lassen Hesseldahl og Locatelli Steve.

Alle stolene kan købes gennem Galleri Grisk og ønsker du en anden kunstner, er der også mulighed for at få produceret en stol efter eget kunstnervalg. Kontakt Mads Fredberg fra Galleri Grisk, for at få yderligere oplysninger.