odeum_4 (1).jpg

HORSENS

2018

 

fem gavle til horsens kommune 2018

Horsens har i 2018 manifisteret sig som en passioneret street art by. I sommeren 2018 fik Horsens, i samarbejde med os på Galleri Grisk, fløjet fem internationale street art kunstnere ind til at udsmykke gavle rundt omkring i byen. Projektet var en del af en større områdefornyelse i Horsens, som skulle skabe en levende og varieret midtby med mange oplevelser. De fem kunstnere, der skulle være med til at tegne det nye bybillede i Horsens var Malakkai, CMP ONE, Morik, Peter Birk og Rune Christensen.

 
 
39120571_2156243534599229_8301980781677379584_o.jpg
613451_1200_0_0_53_2464_1541_2.jpg
 
 

street art, der bidrager til bybilledet

Projektet har skabt stor glæde og tilfredsstillelse hos både borgerne i Horsens og kommunen. ”Som kunstart kan gadekunsten bidrage med overraskende, smukke og skæve oplevelser, og ikke mindst skabe glæde og undren på turen gennem bymidten. Med Street Art Horsens 2018 får Horsens en række nye kunstværker, der er med til at fremhæve og sætte fokus på de udvalgte steder i byen”, fortæller Lene Holmgaard, projektleder i Områdefornyelsen, under Horsens Kommune. De fem gavle er blevet en del af byvandringer, et projekt i Horsens kommune. Her kan man få en guidet tur igennem Horsens og se, hvad byen har at byde på af kunst i gadebilledet.